Februar har farven hvid

Sne sne sne... Danmark er dækket og Åh, jeg kan snart ikke klare det mere.
For mig høre sne hjemme i en "Far til fire" filmtitel, og lande der kan defineres som " alt for kolde steder”. Jeg er heller ikke til skiferier, og bliver ikke overvældet af "hvid jul", og den slags der romantisere tilstedeværelsen af sne. Jeg er IKKE vild med sne, faktisk er alt hvad der er farven hvid ikke min favorit. Jeg er ikke til hverken hvidt vejr, hvidt tøj hvide møbler, hvide sofaer og sådan - NEJ !! at sne så oven i købet er koldt, og indbefatter en masse besvær gør ikke mit misbehag mindre. Ok det lysner og er på den måde bedre en gråvejr, men ellers nej sne er ikke fedt. Men når det så er sagt må jeg så nok alligevel indrømme, at jeg dog gerne holder denne " min sneneurose" tilbage og kommer med en "hvid løgn" for mine små børns skyld. For jeg forstod jo faktisk alligevel godt - med min fornuft, hvad barndomsforskeren forleden dag mente, da "hun" i radioen sagde, at forskning viser, at vintre fyldt med sne, som den vi har fået os dette år "giver lykkelige barndomsminder" Og - uden om neurosen i mit hoved skabt af; sjap, snevaskere i skolegården og min forældres gamle biler, der var is kolde - aldrig ville starte i sne, grimt genbrugs neon skitøj, forfrosne fingre og våde tæer i bilkastøvler - fordi mine forældrene var fattige studerende. Igennem alt det eerindrer jeg jo egentligt også godt, de der gode barndomsminder ”hun” talte om .. Engle i sne, istapper så smukke som eventyr, kælketure og allermest stearinlys, lune boller og varm kakao, med fløde der kom på næsen ved min vidunderlige mormor. Dertil kommer så, at med alt den ”øv det er vinter tanke” i mit hoved bliver jeg nu blæst omkuld af to fantastiske 3 årige unger der"bare elsker sne"og synes det er et "legeparadis – mirakel" og så sker der altså bare noget. Pludseligt ser jeg mig selv hoppe rundt udendøre både morgen og aften. Jeg laver "blær-snemænd” efter bogen, med sort hat, knapper, kost, gulerod und alles og sige ting som "ih det vil da være dejligt at sneen blev liggende lidt"- men det var i december okay.... Nu har vi sgu februar - Jeg kan snart ikke holde "mor vil ikke projicere sin sne neurose videre masken" mere. I går står jeg der så alligevel igen, med børn der bare SKAL ud i det "dejlige vejr" og opmuntrer på livet løs. Jeg havde endog klædt mig på, på den der "der er ikke noget dårligt vejr, bare dårlig påklædnings agtige måde" som jeg hader. Jeg traskede også ganske velvilligt, ned til den lokale mini kælkebakke, og så gik det løs. Hvad er det, de kan de børn?? For der stod "mor" så, og sagde ih og åh og kom så, og pludselig blev hun givet hen til kælkeri og sneboldtetumleri, og så sker der sørme noget. Jeg bliver smittet af mine børns begejstring for sneen - griner så tårene springer, og får en ud af kroppen "hvor er det fedt det her oplevelse" Hjemvendt smæsker vi os så i kakao og "flødeboller ud over det hele" ja der kommer også ” fløde på næsen” så vi alle griner, og jeg ved i dette øjeblik, at jeg om jeg vil det eller ej, har jeg på denne dag har fået mig et nyt "nethindebillede" Et billede der vil ændre min mening om "SNE" for altid?? Et billede af den slags man ikke kan trukke "yes" ved "delete all" og det jo nærmest en total omkodning.

Min sneneurose er på ”deroute” Mine børn har givet den ”en vasker” Så nu... Vil jeg hylde "det hvide" hylde sne og sneboldtetumleri. Jeg vil dedikere dette mit første blok indlæg til farven hvid, hvid som sne... og synge af af livet lyst ” det er fordi jeg elsker alt det hvide”

Derfor vil billeder af alskens hvide sager blive februars udfording til mig og gave til jerfra denne min blog "Meninger, Mode og Mor Med Mere" ja - "M5" Er HVID!

Lover dog ikke at der ikke kommer et ”lille” bandeord hvis der falder mere sne i morgen, men vil forsøge at holde det inde i mig selv :)

Udgiv indlæg